Peder Madsens Gang ligger i København tæt på Strøget. I gamle dage, ca. 1800-tallet, boede der stadig kun ca. 130.000 indbyggere. Folk boede sammen i lejligheder, og der boede mange individer på et meget lille sted. I det vi i dag kalder for en etværelses boede der dengang 6-8 personer. Udluftningen i lejlighederne var ofte utrolig dårlig, hvilket var en medvirkende faktor til det i forvejen dårlige miljø. De rige boede i store lejligheder, i en anden del af byen, hvor der var bedre plads. Der hvor de boede, var der ikke den samme uhygiejne, og de rige blev derfor ikke så ofte syge. Fordi industrialiseringen krævede flere mennesker til fabrikkerne, og fordi folk ikke måtte bo uden for byvoldene, voksede befolkningstætheden markant. Urbaniseringen var altså en afgørende faktor i forhold til den ringe levestandard. Pga. der flød lort i gaderne og usanitære forhold som fx åbne kloakker og stinkende latrinsystemer, blev folk ofte syge. Da folk ikke kunne få tilstrækkelig lægehjælp, døde folk ofte af de sygedomme de pådrog sig i disse gader. Folk døde ofte af simple sygdomme som febertilfælde og tyfus. Ting som vi i dag relativt nemt kan kurere, og feber er jo noget som alle oplever.  Som følge af denne høje dødelighed, var der mange børn som blev forældreløse. Den dertil manglende omsorg gjorde at mange af børnene begyndte på ”forbudte lege”. De havde seksuelt samvær helt ned til syv års alderen. Der er dog en vis usikkerhed om dette, da politirapporten kan være farvet af betjenten.

Christoffer, Thomas, Matias, Nicolai