De danske konger:

Christian 7.  1766-1808.

• Sindssyg

Frederik 6.

• Regerer reelt fra 1784.

• Regent periode 1808-1839.

• Populær pga. stavnsbåndets ophævelse.

• Holdt dog fast i enevælde.

• Indførte pga. pres fra befolkningen stænderforsamlinger 1831.

(Roskilde, Viborg, Slesvig, Itzehoe)

Christian 8.

• Regerer fra 1839-1848.
• Havde været konge i Norge og havde givet dem grundloven.

• Ved sit dødsleje sagde han til Frederik 7. at han skulle give danskerne en grundlov.

Frederik 7.

• Giver i marts 1848 danskerne ret til at lave en grundlov.

Helstaten: 

• Tales der tysk og dansk.
• Støttes af de konservative og kongerne. 

Orla Lehmann:

• Nationalliberal politiker.
• "Danmark til Ejderen"

• Vil have demokrati og fri forfatning.

• I marts 1848 samlede han danskerne for en grundlov.  

Danske nationalliberale:

• Mål: DK til Ejderen (Slesvig til DK), resten til Tyske forbund. DK skal have forfatning.

Slesvig-holstenske nationalliberale:

• Mål: hele Slesvig Holsten skal løsrives fra DK til det Tyske forbund.

Kongen og hans ministre:

• Vil bevare status quo(helstatspolitik)  

Datoer: 

18 Marts 1848:

• Lukket møde i Rendsborg (Slesvig-Holsten)

• Åbent møde i et andet sted i byen.

• Krav om Slesvig-Holstens stat.

20 marts 1848:

• Nyhederne når til KBH.

• De nationalliberale samles i  "fædrelandet".

21 marts 1848:

• 10-15.000 mennesker i demonstration. De vil have ny regering.

22 marts 1848:

Rendsborg	KBH
Forbereder sig til krig	Deputationen ankommer
	Vi får en ny regering.

23-24 marts 1848:

• Kravene afvises i KBH.
• Fæstningen i Rendsborg indtaget.
• Krig og grundlov!

Nationale identiteter

Nationale identiteter (s. 94 – 103)

National identitet

Når man føler sig forpligtet overfor sit fædreland, f.eks. går man gerne i krig for sin nation.

Social identitet

Man føler sig forpligtet overfor sin klasse (borgerklasserne) f.eks. ville man tage sin ”gruppe” i forsvar.

Før 1 verdenskrig
Før første verdenskrig var arbejderne i konflikt mellem deres sociale identitet og deres nationale identitet, det ender dog med at de beslutter at kæmpe for landet, gud og kongen.

Det kommunistiske syn på den kapitalistiske stat (billedet overfor)

Efter første verdenskrig 1920 Én nation i én stat

o   Europas nyordning ved Versailles -traktaten

o   Det bærende princip formuleret af den amerikanske præsident Wilson bliver folkets selvbestemmelsesret.

Trusler mod idéen om en nationalstat (ikke nødvendigvis negativt)

o   Indvandring af mennesker uden de samme værdier/religion/nationale identitet.

o   Dannelse af ghettoer, hvor en anden gruppe med anden etnisk baggrund har samlet sig, og som ikke føler sig danske.

o   EU, FN, NATO har forskellige krav som selve staten måske ikke er enig i, 2/3 love i Danmark er ikke bestemt alene af Danmarks befolkning. De beslutter desuden også Danmarks forsvarspolitik.

o   Globaliseringen som gør at man sagtens kan føle sig amerikansk selvom man er dansker.

o   Religionen har mistet sin betydning (en national værdi)

Nationalisme

Dansk Identitet:

Nationalismen dukkede op i Danmark lidt før 1800-tallet og kom fra Tyskland.
To typer af nationalisme er Statspatriotisme og Den borgerlige nationalisme.
Her er nogle kendetegn for de to former:

Statspatriotisme(Til 1800-tallet):
- Uafhængig af sprog (Dansk, norsk, tysk)
- Glorificerede enevælden
- Opildner til borgerdyd
- Anational

Den borgerlige nationalisme (Fra 1800-tallet):
- Skabt af borgerskabet i byerne
- Glorificerer borgerrettigheder og folkets selvbestemmelse
- Afhængig af sprog
- Fokuserer på en fælles historie
- Byggede på fjendebilleder

Vi så derefter Dansk Folkepartis valgreklame og Natashas ”Gi’ mig Danmark tilbage”, og sammenlignede det med de punkter vi har på den borgerlige nationalisme.
Til slut diskuterede vi andre europæiske landes historie.

Da/hi-opgave

Kære 2x'ere

Som sagt skal I inden den 7. oktober vælge fag og forslag til emne. I kan vælge at skrive i dansk, historie eller en kombination af dansk og historie. I historie skal jeres emne tage udgangspunkt i et forløb, som I har haft eller som vi er i gang med. Her er nogle forslag til, hvad man kan skrive om, hvis man vil skrive med historie.

Kombination af da/hi:
- Guldalderen
- H.C. Andersen
- Oehlenschläger
- Nationalisme i litteratur og kunst

Kun historie:
- Grækenland i Antikken
- De puniske krige - evt. om Hannibal
- Cæsars vej til magten
- Religion i romerriget
- De germanske folkevandringer

- Oplysningstiden
- Liberalismens udvikling
- Adam Smith og the wealth of nations
- John Locke og naturretten
- the glorious revolution i England 1688
- Struensee i Danmark
- Den amerikanske revolution og uafhængighedskrig
- Den franske revolution
- Landboreformerne og stavnsbåndets ophævelse
- Napoleon
- Slaget ved Waterloo
- Danmark mod England 1801 og 1807
- De slesvigske krige
- 1864
- Kvindernes stemmeret
- Grundlovens indførelse
- Industrialiseringen i Danmark
- Socialismens fremkomst

Hvis I har en idé om et emne, så skriv gerne til mig eller Nanna, om det er en god idé.

Nationale identiteter

Hvad binder en nation sammen?

• Fællesskab hvor alle i landet er med


• Fællessprog (ikke altafgørende)


• Fælles kultur


• Lighed


• Fælles traume (fx den tyske besættelse i 1940-1945)


• Fælles fjendebilleder


• Nationale symboler

Vi så på nationalistiske træk i diverse sange skrevet af N.F.S. Grundtvig, H.C. Andersen og Adam Oehlensläger, samt så på nationalistiske træk i malerier fra Slesvigtiden.

Spørgsmål til kilde 5

Læs kilden 5 om rædselsherredømmet:
Hvori består forskellen mellem den konstitutionelle regering og revolutionsregeringen?
Hvordan skal statens frihed forstås?
Hvorfor skal man være nådesløs i starten?
Hvad må dommere og embedsmænd ikke, når de dømmer?
Hvilke typer beviser er tilstrækkelige for at dømme folk (se artikel 8 side 83)?

Immigrering til Amerika.

Hvorfor immigrerede folk til Amerika (USA)?

• Nye muligheder


• Folk der flytter fra menneskelig, politisk og religøs undertrykkelse.

Englænderne havde 13 kolonier i Amerika, og de kolonier var tvunget til at købe te af England. Alt for mange skatter og unødvendige betalinger, der i selvfølgelig røg i lommerne på Englænderne. Dette skabte frustration i de 13 kolonier, hvilket startede modstandbevægelsen, hvilket senere skulle være startet på USAs uafhængighed. - Usa blev uafhængig 4.Juli.

Modstandsbevægelsen var rimelig primitiv ift. England. Dog fik de opbakning af de evige arrogante, sneglespisende franskmænd, da de ikke just var vilde med englænderne. Nogle vovede endda at kalde dem arvefjender! De arrogante franskmænd støttede dog ikke modstandsbevægelsens tankegang. De var kun interesserede i at svække England.

Franskmændende hjalp modstandsbevægelsen b.la. ved at :

• Sende skibe ud i at Atlanterhavet for at forhinde de engelsk tropper i at nå hurtigst mulig frem


• Angrebe/Overtage nogle af Englands koloni-øer. Hvilket tvang englænderne i at bruge kræfter andre steder også.

Mel Gibson:

Senere i timen havde vi lidt om Mel Gibsons film om uafhængighedskrigen. Højdepunktet i filmen var da han stormede frem med det amerikanske flag, meget heroisk må man sige. Dog var det amerikanske flag ikke opfundet på daværende tidspunkt endnu, sjovt nok.

Amerikanske flag:

• 50 stjerner symboliserer de 50 stater.


• 13 linjer pga. de 13 første stater.

De tre stand i Frankrig.

• 1:De gejstlige - 120.000


• 2:De adelige - 350.000


• 3:Alle andre - 25.500.000

Hver stand havde været i sig een stemme! Uretfærdig, ja, det må man godt nok sige.

En dag, hvor kongesalen var låst for at gøre klar til forsamlingen, troede 3.standen at de var blevet låst ude. De stormede ind og det var således starte på den meget vigtige franske revolution.!

Tak fordi I læste med....

Oplysningstiden

vi startede med at snakke om oplysningstiden:

- - Fornuft frem for religion – videnskab

- - Politisk- borgerskabet skulle have frihed og lige rettigheder

- - Menneskesyn- positivt
mennesket kan ændre sin situation

lektien blev gennemgået:
Merkantilisme:
økonomisk tankegang
økonomisk politik
producere selv. køb ikke fra andre lande

Enevælde
betegner en styreform. Gjorde kongen til enevældig hersker, som er indsat af Gud. Havde al magt. Bestemte suverænt
Borgerskab
betegner en stand eller en klasse i samfundet.

kan bestemme i byens råd
en gruppe grundejere og handelsfolk der havde særlige privilegier og rettigheder i forhold til andre indbyggere.

Liberalisme
En politisk ideologi.
den liberale opfattelse af politik og filosofi er et kritisk syn på staten. Indskrænker borgernes selvstændighed
frihed

borgerrettigheder
Nogle rettigheder man har, hvis man er en del af et samfund

Statens vigtigste rolle ifølge filosofferne:
Sikrer borgernes rettigheder, som fx ytringsfrihed.
At borgerne giver lidt af deres magt til staten. Staten beskytter til gengæld borgere.

Snakker om lektien i bogen fra side 41 – 46
handler om newton. Hvordan kom han frem til sine resultater?
han kommer med konklusioner ud fra det han iagttager.
Han brugte moderne videnskabelige metoder til at påvise tyngdekraften. Empiri/erfaring

Hvad er der specielt ved Carl von Linné?
Han Fandt ud af at der var system i plantefamilierne. Nogle sorter der var i familie. Åbner for spekulering. Beviser at kirken ikke har ret med at Jorden var statisk.

Konklusion: verden forklares nu ved hjælp af videnskab.

Kamp mellem kirken og videnskab

nogle frasnkmænd der gik sammen om et projekt:
Den franske encyklopædi
Man ville samle al menneskelig viden i ét værk.

Den oplyste enevælde:
hvorfor opstår den oplyst enevælde?
vi snakker sammen med sidemanden. I klassen finder vi til svaret:
religion mister betydning. Mindre af guds nåde.

Hvad er forskellen på oplyst og gammeldags enevælde?
vi snakker sammen med sidemanden. I klassen finder vi frem til:
-fra ”staten det er mig” til ”statens førstetjener

I klassen finder Rasmus billeder af konger og fortæller om dem:

Fransk konge. Ludvig den 14.
står som om han eger det hele. Vil have man kysser hans fødder.

Federik den store fra Preussen

Oplyst i Danmark:
Ludvig Holberg: professor, satiriker, forfatter.
fra Norge. Havde indflydelse på oplysningen i Danmark.

det havde Johann Friedrich Struensee også. Han får magt gennem sit venskab, og indfører rettigheder og reformer.
Han afskaffer tortur. Gør børn inden og efter ægteskab ligestillede. Lige rettigheder til alle.
Han udnytter magten til at give flere rettigheder.

1689- bill of right.
startede med oplysningsidéerne i England så Frankrig (1750) så USA (1776). Nu i hele verden.

Vi bliver bedt om at læse kilde 6. side 52. Hvad er det vigtige i teksten?
- han er vred.
-Vil have at vide hvor borgernes penge forsvinder hen.
-skriver meget følelsesladet (passioneret) mod regenter: ”O!”
”flamme”, undertrykkere”, ”den fuldeste ret”
- oplysningstidsord:”frihed”, ”lyset kan ikke slukkes”