Elendighedens boliger og beboere
Hvad er Peder Madsens Gang?
”Peter
Madsens Gang - gade der forsvandt” er
en kildesamling beregnet til gymnasiets arbejde med det moderne gennembrud og
industrialiseringen. Materialet vil desuden kunne bruges i Almen
Studieforberedelse, give inspiration til flerfagligt samarbejde og til elever,
der f.eks. vil skrive studieretningsopgave i perioden.
En af den
gamle middelalderbys smalle gyder var Peder Madsens Gang. Den var skummel og
stinkende. Den lå tæt op af det stilet kvarter omkring Nytorv. Historien om
denne smalle gyde og dens beboere i årene omkring 1870 er ikke alene et stykke
københavnsk lokalhistorie, da den også dækker generelle træk ved den danske
hovedstad under urbaniseringen og den begyndende industrialisering. For bolig-
og levevilkårene var her ikke meget anderledes end i store dele af byens øvrige
kvarterer. Fælles for dem var overfyldte boliger, åbne kloakker, stinkende
latrinsystemer, sygdomsepidemier, fattigdom
Hvordan var boligerne indrettet?
De Var små, tæt pakkede og med dårlig
udluftning. De havde ikke mulighed for at kunne skabe bedre miljøer, og ved de
mange samboende mennesker.
Hvor mange mennesker var stuvet sammen i
boligerne?
Der var mellem
4-6 mennesker per bolig hos middel og underklassen. Overklassen havde bedre
miljøer. Så deres boliger var større, og bedre udluftning gav bedre omgivelser.
De havde mellem 3-4 mennesker per boliger.
Hvorfor blev så mange mennesker stuvet sammen?
Grundet
indkomsten den gang, og så at der var så meget urbanisering som fik folk til at
komme ind til storbyen, som ikke kunne rumme så mange mennesker den gang.
Et forslag til at fjerne overbefolket
ejendomme?
Hvis en bolig er ussel, og anses for skadelig for sundheden,
så skal sundhedskommissionen have love til at kræve en rensning og
istandsættelse af boligen.
Hvis beboerne, efter den fastsætte tidsfrist, ikke har opnået rensning eller istandsættelse, skal sundhedskommissionen sørge for, at boligen nu ikke kan tages i brug som beboelse.
Hvis boligen er overbefolket, så det er sundhedsfarligt, skal sundhedskommissionen kunne pålægge ejeren at opsige beboerne til at fraflytte lejligheden – samt fastsætte et antal beboere, der må bo i lejligheden, der ikke må overskrides.
Hvis beboerne, efter den fastsætte tidsfrist, ikke har opnået rensning eller istandsættelse, skal sundhedskommissionen sørge for, at boligen nu ikke kan tages i brug som beboelse.
Hvis boligen er overbefolket, så det er sundhedsfarligt, skal sundhedskommissionen kunne pålægge ejeren at opsige beboerne til at fraflytte lejligheden – samt fastsætte et antal beboere, der må bo i lejligheden, der ikke må overskrides.
Hvilke samfundsklasser boede hvorhenne?
De
fattigere mennesker havde intet valg. De blev nød til at finde sig i, at de
skulle bo i luder kvarterer, som var meget trænge. Derimod havde de rige
mennesker det luksus. De havde penge, og penge var magt. De boede i gode
områder med masser af plads både inde i husene og udenfor.
Hvad gjorde regeringen for at forbedre
forholdene blandt de fattige?
Regeringen kom
med nogle regler, der skulle overholdes.
Hvor mange børn fik de dengang og hvor mange
overlevede?
-
I Peder Madsens gang blev der i 1870´erne født
80 børn – kun 35 af dem nåede 7 års alderen.
-
I alle samfundslag var dødeligheden høj blandt
spædbørn. Hvert femte barn i 1800-tallet døde indenfor det første leveår. Der
var mange årsager til børnedødeligheden: F.eks. under fødselen eller kort efter
og ikke mindst hvis moderen døde i barselssengen, manglende amning, forkert ernæring,
mangelsygdomme og dårlig hygiejne. Staten forsøgte at bekæmpe den høje
børnedødelighed gennem oplysning om bedre pleje og ernæring.
Hvilken opfattelse havde de dengang om hvad
der var sundhedsskadeligt? (Camilla)
Danmarks
hovedstad var hårdest ramt. Byen var overbefolket og husene lå tæt sammen.
Byens drikkevand var snavset og urent. Om sommeren var vandet lunket og små
dyr, som larver, døde fisk eller ål lå i vandet. Et endnu større problem var
dog afløbet af spildevand i de åbne, dybe rendestene. I nogle gader var
faldet så ringe, at rendestenene let blev tilstoppede, og i andre gader stank
rendestenene forfærdeligt efter afløb fra garver-værksteder, stalde og
hospitaler. Dette var en særdeles farlig smittespreder.
|
-
Man troede dengang at hvis man kunne lugte
noget grimt såsom en mødding eller afføring, så var det ensbetydende med at man
kunne blive syg. Så de lagde deres liv i hænderne på deres lugtesans. De mente
at hvis der ikke lugtede så måtte det betyde at der var rent. Dengang kunne de
fattige ikke gå i bad hver dag eller tage rent tøj på hver dag og de levede
meget tæt sammen – i hvert fald i Peder Madsens Gang. Det betød også at når
folk blev syge, så smittede de hinanden meget hurtigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar