Vigtige personer

·         Christian 7.: 29.1.1749-13.3.1808

-          Han var konge af Danmark og havde sin regentperiode fra 1766-1808

-          Han blev sindssyg og Struense overtog magten i det skjulte.

-          Fra den 14. april 1784 og frem til Christian 7.’s død i 1808 var det hans søn, Frederik 6., som var det uofficielle kongelige overhoved.

·         Johann Friedrich Struensee: 5.8.1737-28.4.1772

-          Han var en tysk læge og politiker.

-          Fra 1769 blev han Christian 7.’s livlæge.

-          Han var den egentlig magtindehaver i Danmark fra 1770-1772, da Christians 7.’s sindssygdom gjorde ham viljeløs og uinteresseret i regeringssager.

-          Han indledte mange reformer i oplysningstidens ånd, der greb væsentligt ind i en lang række danske forhold.

-          Han afsattes ved et kup efter to år ved magten og blev dødsdømt og henrettet.

·         Frederik 6.: 28.1.1768-3.12.1839

-          Konge af Danmark og regerer reelt fra 1784 pga. sin fars sindssyge.

-          Har sin officielle regentperiode fra 1808-1839.

-          Han blev populær pga. stavnsbåndets ophævelse.

-          Han holdte dog fast i enevælden.

-          Indførte pga. pres fra befolkningen stænderforsamlinger i 1831 (Roskilde, Viborg, Slesvig og Itzehoe(Holsten))

·         Christian 8.: 18.9.1786-20.1.1848

-          Han var konge af Danmark og havde sin regentperiode fra 1839-1848.

-          Han havde været konge af Norge.

-          Han havde lovet danskerne en grundlov, men snød dem og fik dårlig samvittighed på sit dødsleje.

-          På sit dødsleje sagde han til Frederik 7., at han skulle give danskerne en grundlov.

·         Frederik 7.: 6.10.1808-15.11.1863

-          Han var konge af Danmark.

-          Han var søn af Christian 8.

-          Han gav i marts 1848 danskerne ret til at lave en grundlov.

-          Han blev den første konge efter enevældets fald.

·         Orla Lehmann: 19.5.1810-13.9.1870

-          Han var en Nationalliberal politiker.

-          Han gik ind for Ejder politikken: ”Danmark til Ejderen”

-          Han ville have demokrati, fri forfatning og sociale og økonomiske reformer.

-          I marts 1848 samlede han danskerne for en grundlov

·         Louis Albert Francois Pio: 14.12.1841-27.6.1894

-          Han var en dansksocialistisk pioner, der grundlagde den organiserede arbejderbevægelse i Danmark.

-          Han lavede ugeavisen ”Socialisten” og indsatte sin fætter, Harald Brix, som redaktør.

-          Han var initiativtager til dannelsen af Den Internationale Arbejderforening for Danmark i oktober 1871.

-          Han indkaldte den 5. maj 1873 til ”Folkemøde på Nørrefælled” og blev derefter anholdt sammen med Harald Brix og Paul Geleff, da statsmagten havde udstedt et forbud imod afholdelsen af mødet. Det udløste en konfrontation mellem arbejdere, politi og militær – som i dag kendes som ”Slaget ved Fælleden”.

-          Pio blev fængslet og først løsladt i 1875, men var mærket efter sin tid i fængslet og udvandrede til USA i 1877.

·         Jacob Brønnum Scavenius Estrup: 16.4.1825-24.12.1913

-          Estrup var godsejer.

-          Estrup var en konservativ politiker og Danmarks 14. konseilspræsident (ligesom statsminister)

-          Hans mærkesag var befæstningsanlægget omkring København.

-          Hans regering fik anlagt en del jernbaner samt Københavns Frihavn.

-          Estrup regerede fra 1875 til 1894 og var dermed Danmarks længst siddende ’Statsminister’

-          Estrup regerede ved hjælp af nødlove og ved at sende folketinget hjem.

-          Estrup gik af i 1894 efter pres fra andre konservative.

·         Jacob Peter Jacobsen: 13.12.1869-10.9.1918

-          Han var en dansk forfatter under naturalismen.

-          Han oversatte Charles Darwins ”Arternes oprindelse” til dansk, som førte til at folk forkastede Gud og dermed blev udviklingslæren til en ny religion – altså selve meningen med tilværelsen.

·         Dr. Georg Morris Cohen Brandes: 4.2.1842-19.2.1927  

-          Han var en dansk kritiker og litteraturforsker, der havde en stor indflydelse på skandinavisk litteratur fra 1870’erne og frem til begyndelsen af mellemkrigstiden.

-          Han regnes traditionelt som teoretikeren bag Det Moderne Gennembrud.

-          Brandes formulerede principperne for ny realisme og naturalisme og skabte derved en epoke i litteraturen.

-          Ifølge Brandes bør litteratur formidle ”frihedens store tanker og menneskehedens fremskridt”.

Teknik og Opfindelser

Perioden 1789-1914 (det lange 19. århundrede), Teknik og Opfindelser:

-       Den første danske jernbane blev indviet i 1844.

-       I 1860 Sir Morton Peto vedtog en lov om jernbaneanlæg (takket være ham findes der skinner i dag).

-       Jernbanen skabte et uigenkaldeligt gennembrud, da loven om næringsfrihed åbnede for økonomisk vækst.

-       I 1870 afleverede Morton Peto de sidste færdige strækninger (sidste færdige skinne ting).

-       I 1873 blev der demonstreret den første dynamo og motor af Z. T. Gramme.

-       I 1907 kunne et kabel overføre 60.000 volt.

-       I 1926 var kabeloverførelsen vokset til 380.000 volt.

-       Den billige vandkraft muliggjorde udviklingen af energikrævende industrier som cement, aluminium og kunstgødningsfremstilling.

Det lange 1900-århundredes økonomi

1776-Adam Smith - nationens velstat, bogen om opdeling af arbejdsprocesser

1857-næringsfrihed- frihandel efter udbud og efterspørgsels

1857- ophævelse af sundtolden

1880´erne- andelsbevægelsen - omlagde produktionen fra korn til kød og mælkeprodukter , og oprettede andelsmejeri/slagterier 

1800-tallet - General industrialisering - mere arbejde til ufaglærte 

Socialt (1789-1914)

•  Op til midten af 1800-tallet var Danmark et stændersamfund.
• Stændersamfund til  til klassesamfund,
•  Social mobilitet  ændrer sig fra lav  til høj. Flere muligheder og mindre afhængig af sin familie.
• Stor forskel på rige og fattige. Dårlige vilkår for den fattige del af samfundet.
• Samfundets rolle i forhold til fattigdomen efter industrialiseringen. Skulle samfundet gøre op med de fattige, eller efterlade dem som de havde gjort hidtil.
• Familien gik fra dagligdag til fritid - før var man nærmest lænket sammen.
• Arbejde:Ringe vilkår, lange arbejdstider og til tider tyrannisk og slavisk behandling - men alligevel en rigtig god løn. Det gav dem muligheden for at komme ud af fattigdommen.

Kulturændringer i Det Borgerlige Århundrede

Vigtige personer samt handlinger:

• Georg Brandes
• Opgøret med traditionerne og religion
• Tingene, som var gemt bag gardinerne, skulle frem
• Seksualitet
• "Fru Marie Grubbe"
•  

• Edvard Brandes
• Overtog sin brors tankegang, da Georg tog til Berlin

• Herman Bang
• Optrådte med selvskrevne værker, som virkede kritisk mod samfundet

• H.C. Ørsted
• N.F.S. Grundtvig
• Adam Oehlensläger
• B.S. Ingemann
• H.C. Andersen
• Afspejlede tankegangen om sammenhæng mellem ånd og natur i mange eventyr og digte

• Søren Aabye Kierkegaard
• Blev anset for at være byens galning

• J.P.  Jacobsen
• Oversatte "Arternes Oprindelse" af Darwin og derved offentliggjorde modsætningen til traditionerne og religionen i Danmark

Udvikling

• Arkitektur
• Huse blev større, mere klassicistiske
• Gaderne blev udvidede

• Samfund
• Fra enevælde til demokrati

Begivenheder

• Stigende mængder stænderforsamlinger
• Grundlovens indførsel i 1849

• Skoleundervisningen blev ændret - der kom stødt mindre religion

Dansk nationalisme

• Mere modgang til traditioner og religion
• Mere fokus på folket frem for landet
• Hvis man kunne sproget og var del af kulturen, så var man del af landet

• Opstod ved opdelingen af tysk- og dansksindede

• Nationalismen kom til udtryk i Tyge Rothes "Tanker om Kærlighed til Fædrelandet"

Videnskab og Sundhed (1789-1914)

Vigtige begivenheder/personer/udviklinger.

•  Opdagelsen af bakterier og opfindelse af narkose/Udvikling af aseptikken.
  
  Aseptikken – noget hvor man undgår Septik (forrådnelse og klamme ting og sager, dvs. Bakterie bekæmpende sager).
•  Stærk forøgelse af læger omkring århundrede skiftet.
• Åbningen af Vejlefjord sanatorium/Oprettet landsforeningen for tuberkulosen
• Charles Darwin – arternes oprindelse – darwinismen / evolutions teorien.
•  IP Müller – Han skrev nogle grundlæggende biologiske bøger omkring menneske kroppen/ han var med til at indføre fitness og diæter i det sunde liv/ Han blev udnævnt til ridder af Dannebrog
•  Generel forbedring af hygiejne -  fra at skide på gaden til at skylle ud i kloakken
• Den videnskabelige metode – man benyttede et antal iagttagelser til induktivt at opstille en hypotese om virkeligheden. Derefter udleder man deduktivt en række konsekvenser af hypotesen. (man udelukker nogle ting for at fremme frem til konsekvenserne) 

- Niclas 

- Trine

- Jonas

- Casper

Politik i DK (1830 - 1895)

Politik; Louis Pio & Estrup

·         1830 – Fransk Revolution fik den danske konge Frederik d. 6 til at oprette (1834) stænderforsamlinger, for at dæmpe på oprør.

·         1849 Grundloven indføres -

·         Louis Pio (inspireret af Karl Marx – kommunismens hovedmand) – ville have socialistisk

omvæltninger.

·         1872 – slaget på fælleden – husarerne spredte demonstranterne og skød på dem.

·         1872 – Venstrepartiet mener at de kan komme til magten, men Christian d. 9 vil kun konservative godsejere.

·         1875 Estrup kom til magten i DK – benyttede sig til at vedtage vedtægter ved regeringens ”provisoriske” love.

·         1885 – Estrup bliver skudt efter.

·         1885- 95 – Fæstning bliver indført omkring København.

·         1895 Estrup går af – men opnåede først et politisk forlig med oppositionen. 

Hvordan og hvorfor opstod fagbevægelsen og det arbejdsmarked vi kender i Danmark i dag?

Horsens avis: konservativ avis.

Vejle amts folkeblad: venstre

Kilde 3:

-          Dårlige forhold for arbejderne.

-          (”slave” ”tyranniske” ”arbejderen bliver nødt til at drukne sin sorg i alkohol”)

Kilde 4:

-          Arbejderne har det godt, de er ikke utilfredse.

-          De har et godt forhold til deres arbejdsgivere.

Kilde 8:

-          Arbejdsgiveren kan fyre arbejderen uden grund.

-          Arbejdsgiver holder 1/6 af arbejdslønnen i tre måneder.

-          Arbejderen skal selv erstatte ødelagt materiale.

Arbejdsgiver:

Mål:

-          Lave produktions omkostninger.

Sælger deres vare dyrere.

Sætter lønnen ned.

Middel:

-          Afskedige dyre arbejder.

Arbejder:

Mål:

-          Højre løn

-          Kortere arbejdstid

-          Bedre arbejdsvilkår.

Midler:

-          Sammenslutning i en fagforening.

Det er et maleri. Det er en beretning, da maleren har valgt at fremstille folk dengang.
Arbejdsgiveren er manden med den høje hat. Ham med den lyserøde trøje er måske leder af demonstrationen. Arbejderne kommer løbende fra fabrikken, for at deltage i demonstrationen. Kvinden prøver at få hendes mand til at slappe af, for hun vil ikke have at han mister sit job, da det er deres eneste kilde til penge. Drengen er nok en arbejdsdreng. Manden er ved at tage en sten op hvis der skulle blive ballade. Kvinden i forgrunden er muligvis enke, hende mand kan var død af en arbejdsulykke.  

Blogindlæg: Den 7. november 2011

Stål var en vigtig forudsætning for industrialiseringen:

-          Togskinner

-          Maskiner

-          Dampmaskiner/kedel

-          Stål er hærdet jern – renset for urenheder, eks karbon, fosfor og bly.

Nøglepunkter i USA’s industrialisering:

-          Jernbane til transport af tømmer samt kød og korn. (Tømmeret blev brugt på de åbne prærier da de ikke selv havde adgang til tømmer) Chicago var en transit by for tømmer og korn.

-          Arbejdskraft i form af enorm indvandring fra Europa 1870-1914.

-         

Årsagskæde:

Jernbane i USA -> Transport af tømmer og korn -> udskibning af store mængder korn fra USA til Europa -> faldene kornpriser i Europa og Danmark -> omlægning af produktionen i Danmark til bacon og smør -> andelsmejerier og andelsslagterier.

Jævnstrøm og vekselstrøm:

Jævnstrøm kan kun sende strøm i en retning.

Vekselstrøm kan transformere spænding og strømstyrke om til højspænding som formindsker energitab og kan sendes i enhver retning.

Leksikon af Peder Madsens Gang

Peder Madsens Gang ligger i indre København omkring strøget. Den ligger på den gade, som i da er Ny Østergade. Solens stråler nåede aldrig ned i den smalle Peder Madsens Gang eller i de skaklignende baggårde. Det svækkede beboernes sundhedstilstand, og det resulterede i ’sygdom og død’. Det var især epidemier som tyfus og kolera. ”Der findes her (P.Madsens Gang) aabne Rendestene, hvori Afløb fra en Kostald og Alt hvad Høkerne og de ingenlunde reenlige Beboere kaste deri af Saltelage, Spildevand og alt muligt flydende Affald.” – Dette er et citat for Emil Hornemann, som var læge og stødte på de syglige beboere dagligt. Han kæmpede for en forbedring, af de hygiejniske forhold i byen.

Børn på 9-11 års alderen har sex med hinanden. De har sex med hinanden på grund af de dårlige levevilkår, som de lever i. Dette fører til alvorlige konsekvenser for børnene. Det hører man om i en kilde, der hedder skoledirektionens brev til politidirektør Crone. I brevet kommer skoledirektionen med deres vurderinger og anbefalinger mod de involverede børn i sagen om børns forbudte lege­.
Boligforholdene var også ekstremt elendige. Familier levede tæt pakkede og med dårlig udluftning. De havde ikke mulighed for at kunne skabe bedre miljøer, og ved de mange samboende mennesker. Der var mellem 4-6 mennesker per bolig hos middel- og underklassen. Overklassen havde bedre miljøer. Så deres boliger var større, og med bedre udluftning, der gav bedre omgivelser. De havde mellem 3-4 mennesker per boliger. De fattigere mennesker havde intet valg. De blev nød til at finde sig i, at de skulle bo i luder kvarterer, som var meget trænge. Derimod havde de rige mennesker det luksus. De havde penge, og penge var magt. De boede i gode områder med masser af plads både inde i husene og udenfor.
- Marwan, Maria, Özumcan og Malene.

Peder Madsens Gang

Peder Madsen gade

Industrialiseringen betød at folk flyttede ind til byen for at arbejde. Befolkningstallet steg og hygiejnen blev dårligere, da man var mange flere mennesker på for lidt plads. Peder Madsens Gang er et godt eksempel på hvor dårlig levestandarden var for arbejderne i slumkvarterene.

Boligerne i den gade var virkelig små, tætpakkede og med dårlig udluftning. Der boede omkring 4-6 beboere i hver lejlighed. Det var de fattige mennesker som boede der. Der blev født 80 børn der, men kun 35 af dem nåede 7-års alderen. Børnedødeligheden skyldtes mange ting dengang bl.a. at moderen døde i barselssengen, manglende amning, forkert ernæring, mangelsygdomme og dårlig hygiejne. Staten og Dr. Hornemann forsøgte at oplyse folk om bedre pleje og ernæring. De vedtog nogle regler som skulle overholdes for at folk kunne bo i deres boliger, såsom at der skulle gøres rent og være udluftning og at det fastsatte antal beboere ikke måtte overskrides. Dog mente områdets distriktslæge at gaden ikke behøvede hjælp fra regeringens side.

”Aabne Rendestene, hvori Afløb fra en Kostald og Alt hvad Høkerne og de ingenlunde reenlige Beboere kaste deri af Saltelage, Spildevand og alt muligt flydende Affald”

Man var nervøs for børns velvære i gader med prostitution, da børns adfærd disse steder var ualmindelige. De lavede forkerte ting, som at bede pigerne om at klæde af, og tale om at kneppe pigerne (kilde).

I Peter Madsens Gang i 1868 var der 7 bordeller. 4 ejet af mænd, 3 af kvinder. Der var 34 prostituerede, heraf 21 offentlige.

Af: Camilla, Damla, Habiba og Casper 

Leksikonopslag

Peter Madsen Gang

Peter Madsens gang er eksempel på en forvandling af en gammel middelalderby til en moderne storby. Det var i Peter Madsens gang at den tidlige byfornyelse begyndte, senere begyndte man også med andre gader.
Befolkningen i gaden var utrolig høj. Det betød at der var en meget ringe hygiejne og sundhedsfaktor, det skyldtes blandt andet overfyldte boliger, åbne kloakker og stinkende latrinsystemer. Det førte til sygdomsepidemier. Peter Madsen Gang er et eksempel på hvor dårlig levestandarden var.
Peter Madsens Gang var en meget trang sti hvor sollyset stort set aldrig nåede ned. Denne mangel på sollys og den stillestående, kvalme luft, var en af hovedårsagerne til, at mange fik kraftig feber. I løbet af 1868 var der flere mindreårige børn som var smittede af kønssygdomme som blev indlagt på kommunehospitaler.
Fattigdommen var stor i 1870, som man så på fx Peter Madsens Gang, hvor der boede 700 meget fattige mennesker i 17 stærkt forfaldne etageejendomme.
I 1871 lød det fra det kommunale udvalg, at forholdene ikke blev bedre af, at de fleste af gydens miserable lejligheder var beboet af byens fattigste og usleste befolkning. Emil Hornemann var en læge der prøvede at forbedre byens hygiejniske forhold. Han var formand for den private ”Lægeforening mod Koleraens Udbredelse”, i sommeren 1853.
Der var 7 bordeller i 1868 i Peter Madsens Gang. 4 af dem var eget af mænd og de resterende 3 var eget af kvinder. Der var 34 prostituerede, 21 af dem var offentlige.

Leksikon

Gruppe 7.

- Peter, Zohaib, Marlene (med R) og Jonas.

Der var 17 bygninger med etager hvor der boede ca. 700 mennesker. Ud af de 700 mennesker var der 34 prostituerede, 21 af dem var offentlige. Der var 7 bordeller i 1868 i Peder Madsens Gang. 4 af dem var eget af mænd og de resterende 3 var eget af kvinder. Peder Madsens gang var en af middelalderbyens smalle gyder, den var skummel og stinkende og den lå tæt op af et stilet kvarter, omkring Nytorv.

Peder Madsens gang er ikke kun en del af Københavns lokal historie da den også dækker generelle træk for den danske hovedstad under Urbaniseringen og den begyndende Industrialisering. Folk i Peder Madsens gang boede meget op af hinanden i klamme og lugtende lokaler. I byen var der også vagabonder, som beboerne i Peder Madsens gang lejede sovepladser ud til.  Beboerne havde elendige arbejdsvilkår, fordi de levede i et meget sundhedssvækkende samfund.

Man var nervøs for børns velvære, i 7-12 års alderen, i gader hvor der var prostitution. Dette var de da myndighederne kunne se at børnenes adfærd disse steder, var ualmindelige for børn i denne alder, og det gjaldt især Peder Madsens gang pga. de mange prostituerede der boede der. Senere hen kom der så en ændring af forslaget for prostitution der lød på, at man ikke måtte drive et bordel i gaden. Dem som havde offentlige prostituerede boende skulle smide dem ud inden første april 1869 ellers blev de straffet efter straffelovens § 182.