Samfundet/tiden før oplysningstiden:
- kongen så sig som konge af guds nåde, enevælde, Enevælde, kongen har alt magten. Kongen besad den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Kongen blev nød til at tage hensyn til adelen som besad penge og styrke (støttede kongen i kris tilfælde). Adelen har mange privilegier, som de er født til at have.
- Kirken støtter kongen ”konge af guds nåde”. Kirken sagde også til folket at tiden på Jorden er forfærdelig og det bare skal overstås da de kommer i himmerige efter døden. Kirken er nød til at sørge for at der ikke kommer nogen store forandringer i samfundet i den tid. Da folk begyndte at rejse opdagede kirken at der var andre religiøse overbevisninger og det var de ikke glade for da de mente at kristendommen var den eneste rigtige tro. Kirken havde en stor indflydelse på videnskaben.
- religion dominerede menneskesyn og videnskab.
Kirken: Geocentrisk
Rigtige: Heliocentrisk, Kopernikus og Galileo- Økonomien bygget op omkring merkantilisme = selvforsynende og restriktioner på udenrigshandel
- adelen holdt fast i gamle privilegier
- et voksende borgerskab bidrog med skatter, men havde ingen politisk indflydelse
- Borgene var uden politisk indflydelse. Samfundets oplys tænkere vil have et borgerskabs tænkning. Dvs. at borgerne deltager mere i samfundet, de vil have indflydelse på politikken, frie forhold, fri handel og fri konkurrence.
- Hvis man er født som Baron har man samme privilegier som sin far hvorimod en skomager søn ikke har de samme privilegier.
Oplysningstidens vigtighed
- Revolutioner - den amerikanske og den franske
- Frihed og lighed, frihed for den enkelte borger og lige rettigheder til alle
Borgerskabet
- Hvad er en borger?
- De bor i byen
- De er oftest relativt velhavende og betaler en del i skat.
- Købmænd, advokater, embedsmænd og læger.
- De bliver sat til siden i stedet for adelen.
- De borger der har arbejdet for deres penge i forhold til fx Baronen som ikke har arbejdet eller gjort sig fortjent til det.
Fornuft og Religion
- Det modsatte af religion i den tid var Fornuft, (man skal droppe overtronen og forklare ting selv).
- Er oplysningstænkere a religiøse?
Deisme
- De mener at gud skabte himlen mm. Men trak sig tilbage, og har overladt det til menneskene så de kan leve livet som de vil. Dvs. at kirken ikke skal fortælle dem hvordan de skal leve deres liv.
John Locke 1632-1704: England. Engelsk filosof der mente at al viden stammer fra sanseerfaringer. Locke inspirerede liberalismen og den amerikanske uafhængighedsbevægelse. Hævdede individer var født fri og lige med naturlige rettigheder og at staten blot havde opgave at sikre disse rettigheder.
Den politiske liberalismes grundlægger.
Ethvert menneske har ret til sit liv, sin ejendom og sin mening (ytringsfrihed)
Staten skal sikre disse rettigheder
Adam Smith 1723-1790: England. Økonomisk tænker. Smith arbejde på at afklare, hvorledes nationerne gennem borgernes produktive arbejde kunne bliver mere velhavende til fordel for deres borger.
Den økonomiske liberalismes grundlægger.
Kritiserede enevældens økonomiske politik, merkantilisme.
Montesquieu 1689-1755: Frankrig. Fransk retsfilosof. Han mente at Englands styreform med de tre statsmagter var bedst, var en af de bedste tænkere. Han mente man skulle være opmærksom på klima, landbrug og opnå den størst mulige økonomiske og politiske frihed for befolkningen.
Rousseau 1712-1778: Frankrig. Han ville have mere direkte demokrati. Vælger politikere til at tage beslutningerne for os. Han går meget op i børneopdragelse, da man opdrog børn ved at tæske dem. Han går meget op i at man godt kan opdrage børnene rigtigt.
