1. Verdenskrig

1.   Verdenskrig

Opsamling fra sidst:

Anledning til 1. Verdenskrig

-          Mordet på den Østrig-Ungarske tronfølger 1914.

-          Østrig-Ungarn erklærer krig mod Serbien, som hjælpes af Rusland. Herefter blander Tyskland sig, og langsomt kommer Frankrig og England, som hjælper Rusland og derfor bliver nødt til at erklære krig mod Tyskland. OBS! Dette var ikke ÅRSAGEN til første verdenskrig, men ANLEDNINGEN til første verdenskrig.

Årsagerne til 1. Verdenskrig

-          Nationalisme

-          Militarisme

-          Imperialisme

Betydning af ord:

Ultimatum = Et sidste krav til nogen om at de skal gøre noget bestemt hvis der ikke skal ske dem noget ubehageligt.

Agitation = aggressiv og følelsesladet propaganda for især sociale el. politiske forandringer i samfundet.

Gennemgang i timen:

Hvordan startede første verdenskrig?

Det hele startede med at Østrig-Ungarn sendte en række krav til Serbien for at stoppe den slaviske agitation af Østrig-Ungarn og for at opklare serbiske nationalisters andel i mordene. De gik med til alt, undtagen at Østrig-Ungarn skulle være med til at foretage undersøgelserne på serbisk grund. - Det var nok til at Østrig-Ungarn erklærede Serbien krig.

Rusland blev nødt til at bakke Serbien op, for ikke at miste al indflydelse i Balkan-området. Derfor blev Tyskland nødt til at mobilisere og Tyskland erklærede Rusland krig, da ingen var villige til at afblæse mobiliseringerne. Da tyskerne frygtede at Frankrig ville falde dem i ryggen, så erklærede Tyskland også Frankrig krig. Tyskland planlagde at angribe gennem Belgien og så gik Storbritannien også ind i krigen.

Krænkelsen af Belgiens neutralitet blev således det sidste stød, der fik det europæiske korthus til at vælte. Konflikten på Balkan blev til en krig mellem Europas stormagter og dermed til en Verdenskrig

Hvorfor kunne socialisterne ikke stoppe nationalisternes drift mod krig?

Blandt socialisterne var der også for mange nationalister, som havde denne indstilling: ”Jeg er mere tysker end jeg er arbejder”. Nationalisterne blev også inspireret af de mange propagandaplakater, der alle havde et klart budskab: ”Vi har brug for DIG i krigen”, eller ”Hvor var du henne under krigen” osv.

Hvilke forestillinger havde man om krigen?

Man glorificerede det. (glorificere= omtale noget som helt fantastisk og helt forbigå dets negative sider) Mange af forestillingerne var helt urealistiske. De folkelige forestillinger og de militære, var baseret på en blanding af myter og erfaringer fra 1800-tallets krige. Det var romantiserede forestillinger om traditionel krigsførelse: kavaleriet der angreb fjenden, de farverige uniformer og flotte heste. Og tanken om at man var en helt, som døde på slagmarken for sit fædreland.

Når man ser på Frankrigs uniformer fra første verdenskrig, så ser man at selv generalerne ikke helt har forstået begrebet krig: Uniformerne var ikke skabt til at beskytte soldaterne, men mere at ”pynte dem”. Senere blev de dog tilpasset krig.

Hvad var tyskernes plan for krigen? (Hvordan vil tyskerne vinde en tofrontskrig?)

De lavede en plan som hedder: ”von Schlieffen-plan”. Der går ud på at krigen først skal vindes i Vest ved en flankemanøvre gennem Belgien. Derefter sendes tropperne mod Rusland.

1. Verdenskrig 1914-1945

Forløb 1914-1945:

Før 1. verdenskrig var det Tyskland, England, Frankrig, det Osmaniske rige og Rusland som var stormagter. Efter 1. verdenskrig var det USA samt Sovjetunionen som stod stærkest.

Brainstorm:

Balkan: Mange nationaliteter

1. verdenskrig:

Danmark neutral

Tyskland/Østrig/Ungarn (Centralmagterne) vs. (Entremagterne) England/Frankrig/Rusland/Italien

Skyttegravskrig

Industrialisering af krig

Nye våben: Maskingevær, kampvogne, ubåd, giftgas

Industrialisering har en hel ny betydning for krigsførsel = får dem til at vare længere.

Politiske konsekvenser:

Tysk kejserrige opløses

Mange nye stater (f.eks. Polen, Tjekkiet

Østrig/Ungarn og det Osmaniske rige opløses også

USA træder ind som en vigtig stormagt

Årsager til 1. verdenskrig:

Nationalisme: I første halvdel af 1800-tallet forbindes det med demokrati. I den anden halvdel af 1800-tallet er der fokus på enighed og sammenhæng.

Imperalisme

Miltarisme

National identitet - Konstrueret gennem:

-          Skolen

-          Militærtjeneste

-          Medierne og pressen

-          Nationale symboler (Sange, glag, mindesmærker, bygninger)

Særligt to lande har brug for at skabe en national identitet:

-          Tyskland (1871)

-          Italien (1861)

Citat fra en person fra Italien, som var med til at samle landet:

”Nu har vi skabt Italien, nu mangler vi bare at skabe Italiænerne”

Magtbalancen er rykket – ”kagen skulle deles mellem 4 personer, istedet for 2 personer.”

Anledning til 1. verdenskrig:

-          Mordet på den Østrig-Ungarske tronfølger 1914.

-          Østrig-Ungarn erklærer krig mod Serbien, som hjælpes af Rusland. Herefter blander Tyskland sig, og langsomt kommer Frankrig og England, som hjælper Rusland og derfor bliver nødt til at erklære krig mod Tyskland. OBS! Dette var ikke ÅRSAGEN til første verdenskrig, men ANLEDNINGEN til første verdenskrig.

Kilde 2 188-190.

Dadabhai Naoroji – var med til at starte kongrespartiet i 1885. Havde stor indflydelse på Gandhi.
Hvilke fordele og ulemper nævner Naoroji ved det britiske styre af Indien?

Fordele:

Menneskerettigheder:

1.           Enkebrænding og barnemord afskaffes.
2.           Enker må gifte sig igen.
3.           Bekæmpelse af landevejsrøvere og myrdende religiøse sekter.

Civilisation:

1.           Uddannelse for både piger og drenge.
2.           Genoplivelse af gammel indisk kultur.

Politik:

1.           Ytringsfrihed og pressefrihed.
2.           Frihed for tyranni.
3.           Ejendomsfrihed.
4.           Frihed og lighed.

Materielt:

1.           Jernbaner og kunstvanding.
2.           Forøget eksport(indigo)

Ulemper:

Politik:

1.           Bryder løfter om øget indflydelse.

Økonomi:

1.           Højere skatter, ingen højere løn.

Materielt:

1.           Mange ressourcer går fra Indien til England.
2.           England gør ikke nok ved hungersnød.

Sagen om Lobengula

Oversigt over kilderne

1.           Kilde 24 – skriftlig beretning.
2.           Kilde 19 aftale mellem Lobengula og Rudd – Levn.
3.           Lobengulas klage – levn (dele af den kan dog læses som beretning).
4.           Victorias svar til Lobengula – levn.
5.           Lobengulas lommefilosofi – levn.

Hvorfor kan afrikanerne ikke forstå europæernes snak om Mashonaland og Zambezi?

Det er europæerne, der har givet dem navne, og defineret hvor de ligger, så afrikanerne kender ikke landene under de navne.

Kong Lobengula overdrager Mashonaland og andre tilstødende territorier. Kongen lover også at give dem assistance.. Til gengæld får Lobengula: 100 £ den første dag i hver måned, får leveret 1000 Martini-Henry bag-laderifler og 100.000 patroner. Endelig får han også en dampbåd på Zambesi-floden, der er forsynet med våben til at forsvare sig selv. I stedet får dampbåden får han 500 £ i stedet for dampbåden.

Han klager til dronning Victoria fordi han er blevet snydt. Han troede han skrev under på, at de måtte få Mashonaland og andre tilstødende territorier. I stedet har han afgivet hele sit land.

Victoria svarer, at det vil være klogest af ham, at indgå aftaler med dem for at undgå stridigheder. Hun siger også, at Lobengula ikke forstår hvide folks love og sædvaner. Men Victoria svarer faktisk ikke på klagen.

Hvad er levn og beretning?

Levn

1.           Er fortid.
2.           Er ikke skrevet for at fortælle eftertiden om, hvordan det foregik.

Beretning

1.           Er skrevet med henblik på at fortælle eftertiden om, hvad der skete.

Fokus s. 174-181

Imperialisme: Dominans over et andet land - politisk/økonomisk/kulturelt.

• Politisk: Dominans over andre områder - overtager regeringen.
• Økonomisk: Styrer økonomien - hjemmeindustrien får råstoffer, og hjemmeindustrien får nye markeder, hvor de kan sælge deres produkter.
• Kulturelt: At man prøver at indføre egen kultur til landet - pådutter fremmede fol k sin egen europæisk kultur og civilisation. (En udpræget racisme og etnocentrisme - at man sætter dit eget folk i centrum).

Hvornår foregik imperialismen?

• 1870 til 1914. Det starter efter Tysklands dannelse i 1870, og slutter med Første Verdenskrig.

Hvad muliggjorde  imperialismen og gjorde den forskellig fra kolonisering?

• Transport fra et land til et andet blev lettere med dampmaskiner og jernbaner. 

Hvordan styrer England Indien?
1. England samarbejder med Indien og betaler indiske konger.
2. En lille engelsk  officersgruppe styrer Indien.
3. Vigtige handelsvarer: Bomuld, opium og te.
4. Oprøret i 1857 slås i første omgang ned med hård hånd.
5. Gandhi og hans fredelige demonstrationer skaffer til sidst Indien uafhængighed i 1947.


Kina:
6. Kina er en legeplads for europæiske stormagter, der udøver økonomisk imperialisme.
7. Kina bliver i modsætning til Afrika og Indien ikke erobret.
8. Der startede en opiumskrig, og kejseren forbød importen af opium, og englænderne gik til angreb.
9. Kina er et præindustrielt,  ikke-moderniseret bondesamfund, og kunne ikke modstå Englands moderne flåder med kanoner og dampskibene.
10. Kejserens skibe har ikke nogen chance mod disse moderne krigsskibe.


Afrika:
11. Afrika er fra 1880 domineret af stammer og mindre kongedømmer. Der mangler grænser og stater.
12. Europæerne erhvervede land ved hjælp af traktater, som afrikanerne ofte ikke forstod.