Sygdom og død

Peter Madsens gang:

Sygdom og død:

Beboet af den fattigste del af befolkningen.

Ramt af sygdomme og død.

De har ikke råd til behandling.

De bliver sendt til fattigvæsenets hospital, som hed ”almindelige hospital”.

Boligforholdene er ekstrem dårlige. De er uhygiejniske og lever med dårlige vilkår.

Peder Madens Gang var en lille gyde, som lå ved i et kvarter med overfyldte boliger, åbne kloaker, stinkende latrinsystemer og sygdomsepidemier. Solens stråler nåede aldrig ned i den smalle Peder Madsens Gang eller i de skaklignende baggårde. Det svækkede beboernes sundhedstilstand, og det resulterede i ’sygdom og død’. Det var især epidemier som tyfus og kolera.   

Emil Hornemann, som var læge og stødte på de syglige beboere dagligt, var en utrættelig forkæmper. Han kæmpede for en forbedring, af de hygiejniske forhold i byen.

Et brev fra Dr. Hornemann til Københavns Sundhedskommission:

”Jeg har ialt havt 2 Patienter med intermetterende Febertilfælde og 5 med gastrisk-typhoide Symptomer. Der findes her (P.Madsens Gang) aabne Rendestene, hvori Afløb fra en Kostald og Alt hvad Høkerne og de ingenlunde reenlige Beboere kaste deri af Saltelage, Spildevand og alt muligt flydende Affald.”

- Marwan, Trine, Habiba og Kathrine!

Sygdom og død:
Peter Madsens Gang var en meget trang sti hvor sollyset stort set ALDRIG nåede ned. Denne mangel på sollys og den stillestående, kvalme luft, var en af hovedårsagerne til, at mange fik kraftig feber.

"Jeg har ialt havt 2 Patienter med intermetterende Febertilfælde og 5 med gastrisk-typhoide Symptomer. En er sendt paa Hospitalet og endnu et Tilfælde er idag kommet til."

At datidens læger ikke havde den nødvendige viden til at kurere denne feber eller de gastrisk-typhoide symptomer (tyfus), var dog ingen hjælp.

"Der findes her (P.Madsens Gang) aabne Rendestene, hvori Afløb fra en Kostald og Alt hvad Høkerne og de ingenlunde reenlige Beboere kaste deri af  Saltelage, Spildevand og alt muligt flydende Affald. Gaden er meget svinsk, og der holdes meget slet Kontrol med dens Reenholdelse osv."

Sådan udtaler Dr. E. Hornemann i sit brev til Københavns Sundhedskommission.

Prostitution og børns forbudte lege:

·      Der var 7 bordeller i 1868 i Peter Madsens Gang. 4 af dem var eget af mænd og de resterende 3 var eget af kvinder. Der var 34 prostituerede, 21 af dem var offentlige.

·      Man var nervøs for børns velvære, i 7-12 års alderen, i gader hvor der var prostitution. Dette var de da myndighederne kunne se at børnenes adfærd disse steder, var ualmindelige for børn i denne alder.
En del af sønnerne og pigerne lavede også udskejelser og voksede op med, at bordellerne var et almindeligt sted at vokse op. Kilden er udarbejdet af politiet, formodentlig på baggrund af de oplysninger, som fremkom i forbindelse med politiets halvårlige registrering af byens borgere. Så man kan ikke være helt sikker på kilden, da politiet ikke kan have været helt sikre på, at det hele er rigtig. Og kilden kan være farvet af politimanden, som har lavet undersøgelsen.

Ændringen af forslaget for prostitution lyder på, at man ikke må drive et bordel i gaden. Dem som har offentlige prostitueret boende skal smide dem ud inden første april 1869 ellers bliver de straffet efter straffelovens § 182. Dette skal ske, da man kan se at børnene i 7-12 års alderen tager skade af at have dem rundt om sig, da de begynder at lave forkerte ting med hinanden.
Kilden her kan stadig være farvet, men det er en primær tekst, så indholdet burde være rigtigt, men man skal være klar over, at den kan være farvet.

Elendighedens boliger og beboere: Peter Madsens Gade

Fattigdommen var stor i 1870, som man så på fx Peter Madsens Gang, hvor der boede 700 meget fattige mennesker i 17 stærkt forfaldne etageejendomme. De levede ekstremt tæt sammen uden belysning under usle forhold. Der var lugtende og fugtigt i lokalerne. De var så fattige at de lå i pjalter på gulvet, som distriktslægen dokumenterer: ”5 Mandfolk og 2 ældre Fruentimre liggende paa Gulvet o Åjalter…”.

Der var samtlige værtshuse på Peter Madsens Gang. Et af dem fungerede som logihus med sovepladser for værthusets gæster. Gadens andre beboer stillede for billige penge sovepladser til rådighed for vagabonder af begge køn.  Politiet kom og samlede de vagabonder sammen som ikke havde fundet logi ved sovepladserne for natten. I Peter Madsens Gang stod der også en stald hvori der var et større antal køer som tilhørte en brændevinsbrænder. Køerne levede af det affald, der opstod ved brændevinsproduktionen.

Da/hi-opgave

Om problemformulering kort:
En problemformulering bliver fremlagt i indledningen og lægger op til, at man i opgaven skal berøre en masse faktorer og underemner, der er afgørende for at komme hele vejen rundt om en besvarelse af problemformuleringen. I konklusionen vender man tilbage til sin problemformulering og besvarer den.

Man kan sammenligne det med en person, der er ude på en dannelsesrejse. Hans problemformulering er måske: Hvad er meningen med livet? – han rejser rundt og får en masse indtryk. Til sidst kommer han hjem til konklusionen og giver svaret eller konstaterer måske bare, at svaret ikke er så ligetil.

Eks. på problemformulering til Grundlovens indførelse i Danmark:

Denne opgave vil undersøge, hvilke indenrigspolitiske og udenrigspolitiske faktorer, der spillede en rolle for, at Danmark fik en grundlov samt hvorfor Grundloven blev født midt i en borgerkrig? Kunne man have forestillet sig, at Danmark havde fået en demokratisk forfatning, hvis ikke Slesvig-Holsten havde forsøgt at rive sig løs i 1848?

Denne problemformulering kræver, at man redegør for og analyserer både de indenrigs- og udenrigspolitiske forviklinger, som Danmark stod i op til 1849. Ellers kan man ikke komme med et godt bud på problemformuleringen. Husk at der ikke kan svares klart ja eller nej til en god problemformulering. Du skal vise, at du på baggrund af dit kendskab til området kan diskutere/vurdere, hvad der kan være et godt bud på svaret.

Links:
Her er et par links, som I kan bruge i forbindelse med jeres da/hi-opgave. I kan også med fordel genlæse folderen, som I har fået udleveret.

Om at lave en god problemformulering til en historieopgave
Linksamling til opgaveskrivere med mange forskellige hjemmesider
skrivopgave.dk

Danmarks demokrati 1849-1953

Rigsdagen 1849-1953

Folketinget:

- Finanslov blev først drøftet her.

- Valgbar var alle over 30.

- Alle over 30(mænd) har stemmeret.

- Domineres af bønder venstre.

Landstinget:

- Valgbar var mænd over 40 med en vis indtægt.

- 66 medlemmer.

- 27 vælges af alle.

- 27 vælges af de rigeste (ca. 2000).

- 12 udpeges af kongen.

- Godsejere, embedsmænd, fabriksejere.

           1870’erne:                                          Mål:

    - Nationalliberale og konservative.            Demokratiudvikling er gået for vidt. Styrker landstinget.

-          Bønder der samler sig i folketinget.                    Magten skal ligge i folketinget.

Estrup-tiden 1875-1894

-          Estrup var godsejer.

-          Mærkesag: Befæstningsanlæg omkring København.

-          Estrup regerede ved hjælp af nødlove og ved at sende folketinget hjem.

-          Estrup går af i 1894 efter pres fra andre konservative.

Kompromis mellem Venstre og Højre:

-          Venstre accepterer befæstningen København.

-          Højre lader folketinget bestemme.

Systemskiftet 1901:

-         Folketinget afgør hvem der har regeringsmagten.

-         Parlamentarisme.

Negativ parlamentarisme:

-          Regeringen må ikke have flertal imod sig.

Positiv parlamentarisme:

-         Regeringen skal have et flertal bag sig.

Partier:

Venstre: - Bønder, selvstændige(selvejerbønder).

Højre (konservative): -godsejere, embedsmænd, fabriksejere.

Radikale Venstre: -husmænd, intellektuelle (mindre bønder) og studerende fra København.

Socialdemokratiet: -arbejdere.  

Vigtige årstal i dansk demokratihistorie:

1849-1953

1849: 5. juni 1849 Danmarks grundlov

1901: systemskiftet

1915: Kvinder fik stemmeret.

Slaget ved Isted

 

Slaget på Isted Hede var en del af treårs krigen. Slaget på Isted hede fandt sted den. 25 juli 1850. Det anses for det største slag i danmarkshistorien. 40.000 danske soldater kæmpede mod de 34.000 slesvig-holstenere.  Slaget fandt sted kort tid efter at Slesvig-Holstens største allierede Preussen den 2.juli 1850 underskrev en fredsaftale med Danmark.  Dermed stod Slesvig-Holsten og nogle få frivillige tyskere alene overfor en velorganiseret dansk hær. 

Slaget ved Isted kan betragtes som begyndelsen til enden for det slesvig-holstenske oprør. Den danske hær pressede på og trængte godt ind, mens oprørshæren konstant strittede imod til det sidste.

Slaget ved Isted har som sagt en stor betydning i dansk historie. Bl.a. Istedgade i København er kaldt efter Slaget ved Isted.

 Den Preussiske General Willisen

Slaget ved Dybbøl Mølle 1864

Den 18. april kl. 04.00 begyndte angrebet på skanserne. Angrebet fortsatte i 6 timer, i løbet af de 6 timer var fæstningerne blevet skudt i stykker, mange af danskernes brugbare kanoner var ødelagt og det danske forsvar led store tab. Den skanse der var længst om at falde, hold i 20 minutter.

I alt var der 11.000 dansker imod 37.000 preussere – der var ikke den store tvivl om udfaldet.

Kl. 10.00 var de 6 sydligste skanser kun jordbunker, og tropperne begyndte at trække sig tilbage. Danskernes reserve baglinje forsøgte at nå frem til skanserne inden preusserne overtog dem. Flere steder kom de for sent til at kunne stoppe angrebet.

Danskernes tab var store. Omkring 700 dræbte, 554 sårende og 3534 blev taget til fange – i alt 4834.

Tyskernes tab var ikke så store. Omkring 1201 dræbte eller sårede.

Kort over kampen ved Dybbel (grafik Gert Laursen)

Billedet viser hvordan danskerne kæmpede for Dybbøl Mølle. De havde isoleret sig, bag en forhøjning så Preusserne skulle løbe op af bakke. Samtidig kunne de få hjælp af skibe.

De blå streger er danskerne, de røde er tyskernes veje som de gravede under jorden, så de kunne angriber derfra. Gangene er gravet i zigzag, så det blev sværere for danskerne at skyde tyskerne. Tallene langs den blå grænse, er skanserne.

Slaget ved Fredericia

Det startede med et Slesvig-Holstensk felttog ind i det sydlige Jylland. Hæren var på 61.000 mand, hvor 16.000 af dem var slesvig-holstenere. Fredericia blev belejret den 9. maj 1849 af General Bonin. Som konsekvens af at slesvig-holstenerne belejrede byen og beskød den, blev indbyggerene evakueret til Fyn. Kampen skulle være begyndt d. 5. juli, men fordi en af de danske brigader ikke modtog deres ordrer i tide, startede den først d. 6. kl. 01.00. Det var heldigt for danskerne for de slesvig-holstenske soldater havde ventet hele dagen i jordvoldene, på et angreb som ikke kom. En tyk tåge dækkede desuden de danske soldaters bevægelser, så slesvig-holstenerne ikke kunne se de rykkede frem mod deres skanser. Alle Olaf Rye havde sendt alle sine styrker i kamp, og ønskede selv at observere kampen. Hans heste blev slået ihjel under ham to gange, og til sidt forstsatte han til fods. Han blev ramt af to kugler, én i hoften og én i maven, og kort efter stillede han træskoene. Danskerne forfulgte slesvig-holstenerne til en kløft vest for Fredericia. Kampen var over kl. 9, og havde varet 8 timer. Der blev indgået en våbenhvile efter kampen, og d. 25. august forlod de sidste tyske, slesvig-holstenske og preussiske tropper Danmark. Kampene startede først igen i juli ved kampen ved Isted d. 24. og 25. juli.

Historie 3. oktober 2011

Kongerne, godsejeren m.m er ikke nationalister, så for dem er sproget ikke så vigtigt.

Stænderforsamling: Borgerne samles i Viborg, Roskilde, Slesvig, Holsten.

Stænderforsamlingerne i Slesvig-Holsten gik ud på at de skulle løsrive sig fra Danmark.

Demokrati:

1788, stavnsbåndets ophævelse.
1789, den franske revolution.

1815, Napoleons nederlag i Waterloo. Konservative kræfter ordner – Europa på ny.

1834, Kongen giver sig i Danmark og indfører stænderforsamlinger.

1842, Orla Lehmann fængsel for forræderi.

1848, Kongen betragter sig som ansvarsfri og at ministeriet skal bærer det politiske ansvar for ham

5. oktober 1848, Der blev valgt en grundlovgivende forsamling.

Stemmeret var for mænd over 30 og man skulle have egen husstand. Man måtte ikke stemme hvis man modtog fattighjælp eller ikke have betalt dem tilbage.

Grundloven:

Består af en tredeling: Den lovgivende, den dømmende og udøvende magt.

Grundlovsændringen:

1) Ved grundlovsændringen i 1866 blev valgretten til Landstinget stærkt indskrænket.

2) Ved systemskiftet i 1+01 blev parlamentarismen indført, så Folketingets sammensætning nu afgjorde regeringens sammensætning.

3) Ved grundlovsændringen i 1915 fik kvinder samt tjenestefolk stemmeret.

4) Ved grundlovsændringen 1953 blev Landstinget afskaffet.

Treårskrigen 1848-1850:

Årssag: Tyskere i Slesvig-Holsten løsriver sig fra Danmark. Nationalliberale kommer til magten i Danmark.

Danmark: Får faktisk støtte fra frivillige nordmænd og svenskere. - Storflåde.

Slesvig-Holsten: Får støtte af Preussen samt frivillige tyskere. – Relativt stor landhær.

Oberst Tscherning/Militærtaktik  1850 og 1869:

Josephine, Nicole og Mette

Oberst Tscherning var indehaver og har gjort valgkredsen berømt. Han har ladet denne valgkreds yde altid største bidrag til debatterne.

Bondevenners fører.

Han var genial.
Politiker.
’’….. under Sveriges krigsforberedelser i 1812 lod Frederik VI værkets chef, Oberst Tscherning, organisere en omfattende spiontjeneste, hvortil han benyttede de forskelligste personer, der under et eller andet påskud rejste Sverige.’’

Han bliver den første forsvarsminister. Han er organisere hæren, så den kan gå i krig, mens den er i krig.

Uniformer:

http://milhist.dk/start/oversigt_uniformen.htm
- Uniformer skifter efter hvilke land der er i krig og hvilke tider vi befinder os i.