Slaget ved Fredericia

Det startede med et Slesvig-Holstensk felttog ind i det sydlige Jylland. Hæren var på 61.000 mand, hvor 16.000 af dem var slesvig-holstenere. Fredericia blev belejret den 9. maj 1849 af General Bonin. Som konsekvens af at slesvig-holstenerne belejrede byen og beskød den, blev indbyggerene evakueret til Fyn. Kampen skulle være begyndt d. 5. juli, men fordi en af de danske brigader ikke modtog deres ordrer i tide, startede den først d. 6. kl. 01.00. Det var heldigt for danskerne for de slesvig-holstenske soldater havde ventet hele dagen i jordvoldene, på et angreb som ikke kom. En tyk tåge dækkede desuden de danske soldaters bevægelser, så slesvig-holstenerne ikke kunne se de rykkede frem mod deres skanser. Alle Olaf Rye havde sendt alle sine styrker i kamp, og ønskede selv at observere kampen. Hans heste blev slået ihjel under ham to gange, og til sidt forstsatte han til fods. Han blev ramt af to kugler, én i hoften og én i maven, og kort efter stillede han træskoene. Danskerne forfulgte slesvig-holstenerne til en kløft vest for Fredericia. Kampen var over kl. 9, og havde varet 8 timer. Der blev indgået en våbenhvile efter kampen, og d. 25. august forlod de sidste tyske, slesvig-holstenske og preussiske tropper Danmark. Kampene startede først igen i juli ved kampen ved Isted d. 24. og 25. juli.