Rigsdagen 1849-1953
Folketinget:
- Finanslov blev først drøftet her.
- Valgbar var alle over 30.
- Alle over 30(mænd) har stemmeret.
- Domineres af bønder venstre.
Landstinget:
- Valgbar var mænd over 40 med en
vis indtægt.
- 66 medlemmer.
- 27 vælges af alle.
- 27 vælges af de rigeste (ca.
2000).
- 12 udpeges af kongen.
- Godsejere, embedsmænd, fabriksejere.
1870’erne:
Mål:
- Nationalliberale
og konservative. Demokratiudvikling
er gået for vidt. Styrker landstinget.
-
Bønder der samler sig i folketinget. Magten skal ligge i
folketinget.
Estrup-tiden 1875-1894
-
Estrup
var godsejer.
-
Mærkesag:
Befæstningsanlæg omkring København.
-
Estrup
regerede ved hjælp af nødlove og ved at sende folketinget hjem.
-
Estrup
går af i 1894 efter pres fra andre konservative.
Kompromis
mellem Venstre og Højre:
-
Venstre
accepterer befæstningen København.
-
Højre
lader folketinget bestemme.
Systemskiftet
1901:
-
Folketinget
afgør hvem der har regeringsmagten.
-
Parlamentarisme.
Negativ parlamentarisme:
-
Regeringen
må ikke have flertal imod sig.
Positiv parlamentarisme:
-
Regeringen
skal have et flertal bag sig.
Partier:
Venstre: - Bønder,
selvstændige(selvejerbønder).
Højre (konservative): -godsejere,
embedsmænd, fabriksejere.
Radikale Venstre: -husmænd, intellektuelle
(mindre bønder) og studerende fra København.
Socialdemokratiet: -arbejdere.
Vigtige
årstal i dansk demokratihistorie:
1849-1953
1849: 5. juni 1849 Danmarks grundlov
1901: systemskiftet
1915: Kvinder fik stemmeret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar