Nationale identiteter (s. 94 – 103)
Når man føler sig forpligtet overfor sit fædreland,
f.eks. går man gerne i krig for sin nation.
Social identitet
Man
føler sig forpligtet overfor sin klasse (borgerklasserne) f.eks. ville man tage
sin ”gruppe” i forsvar.
Før 1 verdenskrig
Før første verdenskrig var arbejderne i konflikt mellem deres sociale identitet og deres nationale identitet, det ender dog med at de beslutter at kæmpe for landet, gud og kongen.
Før første verdenskrig var arbejderne i konflikt mellem deres sociale identitet og deres nationale identitet, det ender dog med at de beslutter at kæmpe for landet, gud og kongen.
Det kommunistiske syn på den kapitalistiske stat (billedet overfor)
Efter første
verdenskrig 1920 Én nation i én stat
o
Europas nyordning ved Versailles -traktaten
o
Det bærende princip formuleret af den amerikanske
præsident Wilson bliver folkets selvbestemmelsesret.
Trusler mod idéen om
en nationalstat (ikke nødvendigvis negativt)
o
Indvandring af mennesker uden de samme
værdier/religion/nationale identitet.
o
Dannelse af ghettoer, hvor en anden gruppe med
anden etnisk baggrund har samlet sig, og som ikke føler sig danske.
o
EU, FN, NATO har forskellige krav som selve
staten måske ikke er enig i, 2/3 love i Danmark er ikke bestemt alene af
Danmarks befolkning. De beslutter desuden også Danmarks forsvarspolitik.
o
Globaliseringen som gør at man sagtens kan føle
sig amerikansk selvom man er dansker.
o
Religionen har mistet sin betydning (en national
værdi)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar